KG Mobilkraners dygtige kranchauffør havde ikke langt på arbejde, da han tirsdag morgen kl. 6 begyndte at rigge kranen til hos Dansk Supermarked, der ligger skråt over for KG Mobilkraners hovedsæde på Englandsvej i Vejle.

Dansk Supermarkeds lager i Vejle er i gang med en gennemgribende renovering, der blandt andet betyder, at der skal lægges nyt tag på lagerhallerne.

– Vores opgave er i første omgang at hejse tagmateriale og isolering op på taget. Opgaven løses med en 130 tons mobilkran med jib. Opgaven er løst hurtigt og effektivt i et tæt samarbejde håndværkerne på taget. Nu glæder vi os til at følge udskiftningen af taget på tæt hold, siger direktør i KG Mobilkraner Martin Gade.